Vi er ved at nå til afslutningen af 2020, året går på hæld og der er sket meget nyt i årets sidste måneder. USA har fået en ny præsident og der kommer flere gode nyheder om mulige Covid-19 vacciner. Der kommer forhåbentlige flere og flere nyheder man kan glæde sig over. En ting som vi glæder os over, allerede nu, er at det snart er Thanksgiving!

Thanksgiving er en høstfest. I USA fejres helligdagen den fjerde torsdag i November, som i år falder på torsdag d. 26 november. Hos os på The Midwestern Diner, har vi besluttet at Thanksgiving skal fejres på selve dagen med en store menu OG de sidste to uger af November, så kan flest mulig få lov at opleve Thanksgiving med familie, venner eller kollegaer på gode amerikanske maner.

Vi har sammensat en menu af kalkunbryst med sovs, søde kartofler og cranberry sauce. Derudover kan man bestille græskar tærte til dessert for at opleve alt det bedste fra årstidens frugt og grønt.

Ud over at tilbyde lækker traditionelt amerikansk mad til Thanksgiving måltiden, så har vi også gjort det nemt at bruge middagen til at tænke over alle de ting i livet som man er taknemlige for. Vi har sat små kort på hvert bord hvor man kan notere tre ting som man er glad for eller som gør en glad. Derefter kan man vælge at dele det som du har skrevet ned om hinanden, livet, sig selv, jobbet eller noget helt femte, med dem man deler bord med.

Vi glæder os allerede til jeres besøg!